Hjemmelavet jordbæris

Annonce / Den lækreste jordbæris, lavet på ismaskine, og dejlig nem at bikse sammen. En enkelt og cremet jordbæris, med masser af smag af jordbær. Glæd dig til en fløjsblød is, der passer til de fleste anledninger. 

En jordbæris er god til alle anledninger. Til fest, til filmaften, til kærestemiddag, aleneaften, en aktivitet med ungerne, eller hvad end du ellers kunne tænke dig. Nu har jeg brugt frosne jordbær, da det er udenfor sæson, men smagen var stadig skøn og sommerlig. Jeg kan kun forestille mig den bliver bedre med friske jordbær.

Is på ismaskine

Jeg har lavet denne lækre jordbæris på en “Wilfa ismaskine”, i samarbejde med KitchenOne. Ismaskinen forhandles hos KitchenOne og jeg er så glad for den. I finder ismaskinen lige her.

Jeg har før forsøgt at lave is uden en ismaskine, men jeg synes altid jeg får iskrystaller i, ligemeget hvordan jeg gør. Det slipper man altså for her! Maskinen er nem at håndtere. Det eneste du skal gøre er at sætte den i stikkontakten og justere tiden. De fleste is skal have omkring 60 minutter, alt efter hvilken is du laver. Isen kan serveres med det samme som en softice, men hvis du vil lave kugler af din is, skal den lige en tur i fryseren.

Ismaskinen holder i øvrigt isen kold i yderligere 1 time. Du kan derfor nemt sætte isen over, inden du spiser aftensmad, og så er isen klar derefter. Det er jo fantastisk. Især hvis man har gæster på besøg.

Lyst til andet sødt? Jeg kan særligt anbafale min nyeste opskrift på blåbærscones

Siden jeg lavede jordbærisen har jeg også lavet en med mørk chokolade, som også blev rigtig god. Is kan jo varieres i det uendelige og jeg glæder mig til at eksperimentere med de forskellige smage. Jeg smider naturligvis de opskrifter der bliver gode, online.

Nu til opskriften. Glæd dit til en cremet og lækker jordbæris, som er nem at bikse sammen. Jeg håber isen smager. 

Jordbæris

En cremet og fløjsblød jordbæris. Server den for dine gæster eller nyd den i dit eget selskab. God fornøjelse.
Forb. tid 30 min
Tilb. tid 1 t
Samlet tid 1 t 30 min
Ret Dessert, Is, Sødt
Antal 6 personer

Ingredienser
  

  • 500 g jordbær, frosne/friske
  • 2.5 dl sukker
  • 2.5 dl piskefløde
  • 2.5 sødmælk, eller andet mælk
  • 1 spsk. vaniljesukker, eller kornene fra 1 vaniljestang
  • 4 æggeblommer

Sådan gør du
 

  • Kom jordbær i en gryde sammen med halvdelen af sukkeret. Kog op til de bliver bløde og blend med en stavblender. Kom på køl.
  • Bland fløde, mælk og vaniljesukker i en ny gryde. Hvis du bruger en vaniljestang, kan du også komme selve stangen i gryden, for at få mest smag. Varm væsken langsomt op, til lige under kogepunktet. Væsken må på intet tidspunkt koge. Når der kommer små bobler, tager du gryden af varmen.
  • Pisk det resterende sukker med æggeblommerne til en luftig æggesnaps.
  • Pisk flødemassen gradvist ind i æggesnapsen og kom det hele tilbage i gryden igen. Varm ismassen langsomt op til ca 82 grader. Iscremen skal tykne og ikke koge.
  • Bland ismassen med jordbærene. Lad ismassen køle af.
  • Kør isen på ismaskinen* i 1 time. Server med det samme eller kom i fryseren.

Køkkenudstyr

Noter

Reklamelinks er markeret med*

Læs også

Ingen kommentarer

    Skriv et svar

    Opskrift Vurdering




    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.