Opskrift: Chocolate Chip Cookies - Verdens bedste

Chocolate Chip Cookies – Verdens bedste

Det er noget af et løfte at sige, at disse chocolate chip cookies, er de bedste. Men jeg mener, når jeg siger, at det er de bedste jeg har bagt. De er sprøde, bløde i midten, fyldt med chokolade, og både saltede og søde. Det blev virkelig en lækker kombination, og jeg har glædet mig til at dele opskriften med jer!

Jeg ved faktisk ikke om påstanden omkring, at cookies bliver bedre af at stå på køl til dagen efter, er helt sand. Ude i blogland hører man, at de bliver mere smagfulde og sprøde, af at stå på køl. Uanset hvad, så vil jeg dog altid anbefale, at man stiller dem på køl, i en times tid. Det er langt nemmere at arbejde med!

Nu er det jo ved at være weekend, og måske kunne disse komme på programmet, til lidt syndigt. Jeg lover jer de smager helt fantastisk.

Opskriften giver ca. 15 cookies:

Opskrift

  • 100 g sukker
  • 110 g brun farin
  • 1 ts k. salt
  • 100 g smeltet smør
  • 1 æg
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 1 tsk. kanel
  • 200 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. natron (kan undlades)
  • 150-200 g chokolade (bland gerne mørk -og mælkechokolade)
  • Evt. en form for nødder, hvis du er til den slags

Fremgangsmåde

  • Start med at smelt din smør
  • Bland sukker, brun farin, salt og smeltet smør i en skål. Pisk godt sammen
  • Tilsæt 1 æg, vanilje og kanel. Pisk igen
  • Bland mel, bagepulver og natron i en seperat skål. Kom det i en si, og drys over din dej
  • Dette tager lige et par minutter, men det gør virkelig en forskel
  • Vend melen i dejen med en dejskraber
  • Hak din chokolade i grove stykker og kom i dejen. Vend chokoladen
  • Stil på køl i 1-24 timer. Du kan også fryse dem ned, og gemme dem til en anden gang

1-24 timer efter:

  • Tænd ovnen på 175 grader, varmeluft
  • Form dem til kugler med en is-ske, og lav ca. 15 kugler (ca. 50 g pr. cookie). Fordel dem med god afstand på bagepladen (9 pr. plade)
  • Tryk dem IKKE flade. De flader helt ud, inde i ovnen
  • Drys evt. med lidt havsalt. Det fremhæver chokoladesmagen
  • Giv dine cookies 12-15 minutter midt i ovnen. De bliver selvfølgelig sprødere, jo længere du giver dem.

Selv tak 😉
Rigtig god fornøjelse og god weekend! 

Læs også

2 Kommentarer

  • Svar
    Simone
    11. november 2018 at 16:44

    Har lige lavet en portion – mums de er lækre! 🍪
    Hvis man kommer dejen i fryseren, som kugler til en anden gang – skal man så tø dem op før man kommer dem i ovnen eller skal man bare give dem lidt ekstra?

    • Svar
      Camille Maja
      11. november 2018 at 22:09

      Hej Simone,
      Glad for du kan lide dem – de er også en vinder herhjemme! 😉
      Jeg har bare smidt dem frosne i ovnen, og givet dem et par minutter mere i ovnen.
      Kh

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.