Opskrift: Hjemmelavede chokoladeboller - Luftige og lækre

Luftige chokoladeboller

IMG_6618

Jeg synes alle laver chokoladeboller for tiden.. Derfor fik jeg også lyst til at give det er forsøg – og det må man sige blev meget vellykket.
Chokoladebollerne blev dejlig luftige og bløde, og jeg har næsten frosset dem alle ned, fordi de smagte simpelthen alt for godt!

Bollerne er helt perfekte til et glas koldt mælk, the eller kaffe, og så med iskold smør på. Sådan en fik jeg, mens de stadig var lune, og måtte styre mig lidt, for ikke at spise flere 😉

Som i nok ved, så er jeg jo ambassadør for Finax, og derfor er alt mit mel naturligvis derfra. Jeg holder meget af deres produkter, da de både er økonomiske og har et kæmpe sortiment! Inden jeg var ambassadør for dem, var det også dem jeg brugte, så kan klart anbefale deres produkter.

Jeg googlede lidt og fandt nogle lækre opskrifter, som alle mindede om denne, hvor jeg har søgt inspiration.

Jeg fik 14 boller ud af denne portion:

Opskrift

  • 40 g gær
  • 1.7 dl lunken vand
  • nip salt
  • 2 tsk kardemomme
  • 1 tsk kanel
  • 2 spsk honning
  • 2 æg + 1 til pensling
  • 2 dl creme fraiche (jeg brugte en på 9%)
  • 60 g blødt smør
  • 700 g mel (jeg brugte 200 g groft hvedemel og 500 g alm. hvede)
  • 100 g mørk chokolade

Fremgangsmåde

  • Smuldre dit gær i det lunkne vand i en stor skål/røremaskine, og rør rundt
  • Når gæren er opløst tilsætter du alle ingredienser, undtagen chokolade og melen
  • Tilsæt lidt mel af gangen og lad din røremaskine gøre resten. Hvis du ikke har en røremaskine, er det bare at ælte og ælte
  • Når alt melen er rørt ud, tilsætter du din grofthakkede chokolade
  • Min dej var super klistret og kunne snildt ha’ tålt 100 g mel mere, men jeg tog chancen, og de blev så gode! Rigtig luftige og dejlig bløde i det
  • Når dejen er æltet igennem, skal den stilles til hævning i ca. 40 minutter
  • Form dine boller og placer dem tæt på hinanden på en bageplade. Lad dem hæve i 30 minutter igen
  • Tænd din ovn på 180 grader, varmeluft
  • Pisk et æg sammen og pensl dine boller. Placer dem derefter midt i ovnen og giv dem ca. 17 minutter
  • Nyd sammen med noget varmt, et koldt glas mælk, og med iskold smør – MUMS

Læs også

1 kommentar

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.