Julesnegle med marcipan og æbler

IMG_1841Sponsoreret af Le creuset

Disse julesnegle er nogle af de bedste jeg har bagt til dato. De er søde, cremede, bløde, og smager af utroligt meget. Så hvis du kan lide en god kanelsnegl, så kan jeg kun anbefale at prøve denne julede version. Nu er det jo også december, og derfor tid til flere julede opskrifter.

I samarbejde med Le creuset, har jeg bagt disse snegle i en støbejernspande. Det giver et smukt udtryk, plus de holder på formen. I fremgangsmåden har jeg både skrevet hvor længe de skal have, hvis de er i pande, og hvis de er i muffinsforme.

Jeg har før delt en opskrift på kanelsnegle, som kan findes her. Det er en opskrift jeg har fra min oldemors tid, og det er nogle af de bedste jeg har smagt. Men efter jeg har lavet disse julesnegle, så står det altså ret lige. De er meget forskellige, og begge opskrifter er helt fantastiske. Det her fyld med marcipan, æble og kanel, er bare så lækkert!

Jeg håber i vil kaste jer ud i det – mine gæster var i hvert fald meget tilfredse! 🙂

Opskriften giver 18 snegle:

Opskrift

Dej

  • 50 g gær
  • 2 dl lun mælk
  • 100 g smeltet smør
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk kardemomme
  • 1/2 tsk salt
  • 1 sammenpisket æg
  • 500 gram hvedemel

Remonce

  • 120 blødt smør
  • 120 brun farin
  • 2 spsk kanel
  • 120 marcipan
  • 1 revet æble

Glasur

  • Flormelis
  • Kogt vand
  • Evt. med lidt appelsinsaft/citronsaft, hvis du vil prøve med en lidt mere syrlig smag

Fremgangsmåde

  • Lun din mælk og bland gæren i. Her er det meget vigtigt, at din mælk kun er lun, ellers vil gæren ikke hæve. Rør godt rundt
  • Bland din mælk sammen med de resterende ingredienser, undtaget mel. Brug eventuelt en røremaskine, hvis du har en
  • Tilsæt lidt mel af gangen, indtil dejen slipper skålen. Tilsæt mere mel, hvis behovet er der
  • Lad dejen hæve i 30 min.
  • Så skal du lave din remonce/fyld, hvor smørret skal være blødt
  • Bland tingene med en gaffel, eller med hånden. Sørg for at alt er blandet sammen, og der ikke er nogle klumper
  • Sæt til side og tænd ovnen på 220, varmeluft
  • Når dejen er hævet, rulles den ud med en bagerulle til en stor firkant.
  • Dejen skal være ca. 1/2 cm flad, samt firkantet
  • Smør din remonce jævnt ud p hele fladen
  • Rul din dej sammen som en roulade og skær ud i 1.5-2 cm tykkelse
  • Hvis du laver dem i en pande, så skal de have ca. 12 minutter. Men hvis du bager dem enkeltvis skal de blot have ca. 7 minutter, ved samme temperatur. Hold blot øje med dem, de er klar, når de har fået en flot gylden farve
  • Server med lidt glasur på toppen. Husk først at give dem glasur, når de er kølet af

Rigtig god fornøjelse og glædelig 1 december!

Læs også

Ingen kommentarer

    Skriv et svar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.