Camille Maja - Mad & LivsstilMadguides

Copenhagen Cooking Festival d. 18 – 27 august

Copenhagen Cooking Festival d. 18 – 27 august

ENDELIG! Jeg elsker den her festival – og jeg synes virkelig at København er så gode, til at holde en masse madevents. Copenhagen cooking er jo i hele 10 dage, og der er rigelig at tage sig til. Der findes både betalte begivenheder, men også en del, som er gratis. Jeg vil give dig et lille oprids af hvad du kan foretage dig, uden så mange penge på lommen – og også en lille liste over hvad jeg jeg skal til. Der findes mange flere gratis event på deres hjemmeside, men det her er mit bud på, hvad du kan bruge tiden på, de næste 10 dage.

Copenhagen Cooking & Food Festival er en årligt tilbagevendende madfestival, der hylder den københavnske gastro-scene og Danmark som madland. Festivalen er for alle, der elsker mad, og byder på mere end 100 unikke events og arrangementer i løbet af ti dage i denne måned.
Årets tema: Breaking the New”, betyder, at festivalen byder på unikke og anderledes madoplevelser og de nyeste tendenser inden for mad. Det bliver så lækkert!

Omkring 80.000 madinteresserede gæster deltager hvert år, hvor de fejrer det nordiske køkken, sæsonens råvarer og den gode spiseoplevelse.

Gratis events:

  • Muld, magi og mad: En grøntsagsfestival, hvor de sammen med grøntsagsgartnere, frugtavlere, ildsjæle og kokke fejrer sæsonens smukkeste og sprødeste råvarer. Der vil være en lang række pop-up talks, køkkenoptrædener og smagninger, hvor de dykker ned i planterne og alle de fantastiske farver, smage og teksturer de får fra frugt og grønt. Høsten fejres og inspirerer til grøn og velsmagende mad.
    • Fredag d. 18.08 er der åbningsfest fra kl. 15.00-18.00 med jazz, hygge og inspiration til flere farver på middagsbordet.
    • Lørdag d. 19.08 er der fokus på små producenter, særlige sorter og grøntsags-glæde.
    • Søndag d. 20.08 dykker vi ned i den grønne livsstil med smagning, debat og tilsmagning af vegetariske retter.
    • Læs mere om eventet her

 

  • Ostebaren: I alle festivalens 10 dage forkæler Ost & Ko festivalgæsterne, med cremen af innovative og traditionelle danske oste fra små og store osterier, når festivalcentrums ostebar på Israels Plads slår containerdørene op til en lang række spændende osteserveringer og salg af ost, brød og diverse tilbehør til kg-pris
    • Du kan købe en menu/børnemenu til små priser (50-150kr)
    • Læs mere om eventet her

 

  • Potluck event: Jeg tillader mig at smide dette event på listen. Det er ikke helt gratis, men koster sølle 20kr pr person, som går til administration. Potluck-Dinner er et unikt sammenskudsgilde, hvor du får mulighed for at spise sammen med 299 andre madglade venner fra hele verden. Du medbringer en hovedret, som du deler med nye og gamle venner ved langborde, mens Send Flere Krydderier står for velkomstsnack & -drik til alle.
    • Program:
      – Kl. 18:00: velkomstsnack & drik v. Send Flere Krydderier
      – Kl. 18.30: Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen byder velkomme
      – Kl. 21:00: Potluck Dinner afsluttes
    • Praktisk: 
      – Medbring en hovedret, der betyder noget særligt for dig og til ca. 2-4 personer
      – Der vil være service ved bordene
      – Drikkevarer kan købes på festivalcentrum
    • Læs mere om eventet her

 

  • Årets ret: Kom og oplev finalen for årets ret 2017 søndag d. 27. august kl 10, på Israels Plads. Her vil du opleve 15 toprestauranter tilberede deres nominerede ret foran publikum og dommerpanelet. Se den fascinerede madlavningsproces helt tæt på, og oplev med spænding den endelige kåring af vindere.
    Hvert år siden år 2000 er Årets Ret blevet kåret, og alle de toneangivende kokke har gennem årene genskabt de nominerede retter. Årets Ret 2017 er således Danske Madanmelderes kåring af de bedste retter, serveret på danske restauranter i det forløbne år. Der er nomineret 15 retter til finalen i kategorierne ‘HAV’, ‘LAND’, ‘SØDT & OST’. Se de nominerede retter  her. Læs mere om eventet her

 

  • Hvem skal bestemme hvad du spiser?” – Debat: Denne debat foregår d. 23/8 kl 16.30.
    Hvem skal bestemme, hvad du spiser? Er det dig, der bestemmer, hvad du spiser? Ja, sandsynligvis, men hvordan gør du det, og hvordan bliver vi i stand til at vælge en sund livsstil? Kom og hør en spændende debat med engagerede debattører om, hvordan viden og kommunikation om sundhed anvendes i valget af fødevarer.

    • Læs mere om eventet her

 

  • Live cooking scene: Den 19.-20. og d. 26.-27. august sætter Fisketorvet fokus på den gode madoplevelse med live-cooking, lækre smagsprøver og fantastiske tilbud på mad og køkkenudstyr.
    Scenen har til formål at udvide din viden om mad og smagsløg, inspirere og give gode råd, tips og tricks til madlavningen.
    Kendte kokke/restauranter, upcoming madkometer og andre madelskere vil dele ud af deres viden inden for alverdens mad. Så kom og få udvidet din horisont og gør dig klar til at opleve en større glæde ved at gå i køkkenet.

    • Læs mere om eventet her

 

Hvad skal jeg til?

Udover at jeg skal forbi Ostebaren, grøntsagsboderne og årets ret, så skal jeg også til nogle betalte event. Jeg glæder mig helt vildt!

  • Smørrebrødets dag: I har nok læst min artikel om Top 10 Smørrebrød i Kbh, og kender min begejstring for smørrebrød – hvis ikke kan i læse den her. Nu på søndag er det så Smørrebrødets dag, hvor du får 10 stykker højtbelagt fra forskellige spisesteder – og jeg kan skrive under på at 6/10 er ekstremt gode. De resterende 4 har jeg endnu ikke prøvet, men dem glæder jeg mig til at smage!
    Der er ikke så mange billetter tilbage, så skynd jer at skaffe en billet, hvis i endnu ikke har fået en!
    De deltagende på smørrebrødets dag er:

  • Klør & Klezmer Folkefest – By Fiskerikajen: Det her event glæder jeg mig helt vildt til og det er alle pengene værd (450 kr/person). Eventet er på fredag d. 25/8 og er på Israels plads.
    De starter med bobler og østers til sprød klezmerjazz fra Alaska Blonde. Derefter skal man til langbordene, hvor man samles vi om alt det bedste fra havet serveret af Fiskerikajen.
    Undervejs bliver gæsterne budt op til en fælles kædedans. Jeg har set den video af kædedans på Instagram, og de har virkelig en fest!

    • Menu:
      – Østersbar: Her serveres der 2 slags østers. Roumegous Fine de Claire og Prat ar Coum.
      – Herefter skaldyrsorgie ved langborde: Kogte Grønlanske rejer, franske crevetter, dildkogte krabbeklør, søkogte jomfruhummere og stegte store Argentinske rejer
      –  Brød & forskellige dips samt en grøn salat hertil
      – Mulighed for tilkøb af lækre naturvine fra importøren Lieu Dit og kolde øl fra Jacobsen
    • Læs mere om eventet her

JEG HÅBER I FÅR EN FANTASTISK OPLEVELSE PÅ FESTIVALLEN! 🙂

0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *