Chiagrød med chokolade

IMG_6639

Chiagrød er virkelig noget af det nemmeste, som du kan lave til morgenmad og fungerer perfekt til en travl morgen, eftersom den bare skal i køleren over natten.
Den kan laves på mange forskellige måder, og denne version blev lige med kakao. Jeg glæder mig virkelig til, at der kommer friske jordbær og andre sommerfrugter, til at pifte morgenmaden endnu mere op.

Chiafrø er umiddelbart lidt dyrt synes jeg, men det holder så også utrolig længe, da man ikke bruger mange af gangen. De små frø binder over 10 gange deres vægt i væske og suger det hele til sig. Frøene bliver geleagtigt, samtidig med at de stadig bevarer de gode knasende kerner.
Derudover er chiafrøene fyldt med alverdens gode sager, både proteiner, kostfibre og gode fedtstoffer.

Funfact: 1 gram chiafrø indeholder intet mindre end 8 gange flere omega-3 fedtsyrer end 1 gram laks, som vi jo ellers ved er en meget sund fisk. Men det stopper ikke her. Chiafrø indeholder også 4 gange flere fibre end hørfrø – og så lige 6 gange mere kalk end sødmælk.
Selv som antioxidant er chiafrø lidt af en helt. Faktisk indeholder 1 gram chiafrø 30% flere antioxidanter end blåbær og 15 gange mere magnesium end broccoli.

Opskriften er til 1 person.

Opskrift

    • 2 spsk. chiafrø
    • 1-1.5 dl. kokosmælk (jeg brugte santamarias)
    • 1.5 tsk. kakao
    • 1 tsk vaniljepulver
    • 1 tsk. honning
    • Drys kanel

Fremgangsmåde

  • Bland alle ingredienserne i et glas eller en lille skål og stil på køl over natten – nemt!
  • Tilsæt din ønskede topping, velbekomme!
  • Jeg tilførte selv lidt hakket chokolade, banan og cachewnødder

God fornøjelse!

OBS: Chiafrø kan give dig allergi, hvis du allerede er allergisk over for sesam eller jordnødder.

Læs også

Ingen kommentarer

    Skriv et svar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.