Masterchef 2018 - Masterclass

Bananmuffins – den nemmeste opskrift

IMG_3317Mangler du lidt inspiration til lidt bagværk i weekenden, så har jeg den perfekte opskrift til dig her. Disse bananmuffins er lige til at gå til, og er fulde af smag.

Jeg har før lavet en banankage, som er sødet med dadler i stedet for sukker. Jeg er fan af begge dele, og der skal også være plads til det hele synes jeg. Jer som følger med fast ved også, at jeg laver meget blandede opskrifter, hvor der netop ikke er nogle forbud.

Denne opskrift er en mere klassisk en af slagsen, og passer perfekt ned i nogle små muffinsforme.
Jeg ville ønske jeg selv kunne bage i denne weekend, men mine to næste uger er allerede booket helt op. Jeg har arbejde idag, men ellers står den på keramik -og madmesse, samt min brors 30 års i weekenden. Det er fuldstændig gået forbi min næse, at Irma afholder madmesse i denne weekend. Det event kan du læse meget mere om her – så hvis du ikke har planer i weekenden, så kunne det være en idé?

Jeg glæder mig til der kommer lidt mere ro på min arbejde, så jeg kan blogge lidt mere. Men de næste to uger har jeg lange dage på jobbet, da jeg skal holde lidt fri efterfølgende. Jeg skal blandt andet på Ystad, og ugen efter smutter jeg til Italien. Jeg brokker mig bestemt ikke! Glæder mig til ren afslapning, god mad, og godt selskab.

Nok om mine planer, og tilbage til opskriften. Denne opskrift giver dig ca. 16 muffins – rigtig god fornøjelse og hav en dejlig weekend:

Opskrift

  • 4 bananer
  • 3 æg
  • 140 g sukker
  • 120 g smør
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 nip salt
  • 150 g hvede
  • 1.5 dl havregryn
  • 70-100 g hakket mørk chokolade

Fremgangsmåde

  • Start med at piske sukker og æg sammen, til en cremet og stivere masse
  • Smelt smørret og lad det køle lidt af
  • Mos bananer og kom det i din sukker/æggemasse
  • Tilsæt smør
  • Tilsæt bagepulver, vaniljepulver og salt og rør rundt
  • Rør din mel/havregryn i
  • Hak chokoladen groft og vend i dejen
  • Kom dem i muffinsforme og giv dem ca. 15 minutter midt i ovnen (200 grader, varmeluft)

Rigtig god weekend! 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Masterchef 2018 - Masterclass