Syltede svampe

Lakridsfudge

IMG_0307

Har i prøvet at lave jeres egen karamel? Jeg vælger altid de her fudgekarameller, når jeg er nede i NamNamslik. Ikke for mange, da de er utrolig søde, men bare lidt. Jeg synes det er en rigtig lækker lille treat, fordi du behøver ikke mange af dem. Jeg kan endda nøjes med bare at spise en – de er rigeligt søde nemlig.

Hvis du endnu ikke har prøvet at lave dit eget slik, så er det bare at kaste sig ud i det. Det er ret nemt, men du skal følge opskriften. Sukker er noget mystisk noget, og hvis du ikke gør som der står her, kan du risikere at det krystallisere og smuldre. Det gider vi ikke!

Derudover, hvis du ikke kan lide smagen af lakrids, så er det bare at undlade den.


Opskriften gav mig 40 stykker:

Opskrift

  • 1 dåse kondenseret mælk
  • 400 g rørsukker
  • 1.3 dl mælk
  • 100 g smør
  • Salt (flagesalt hvis du har)
  • 3-4 spsk. lakridspulver (Urtekram)
  • Evt. Lakridsflager (Bülow)
  • Sukkertermometer

Fremgangsmåde

  • Start med at hælde kondenseret mælk, rørsukker, smør og sødmælk i en stor gryde, og rør dem sammen, mens det hele varmes op. Bliv ved med at rør, imens det smelter sammen
  • Når din masse koger, tilføjer du lakridspulver/sirup og lader det koge videre, mens du rør, i 15-20 minutter. Massen skal nå en temperatur på 120 grader. Det er vigtigt den ikke kommer over, da sukkeret kan begynde at krystallisere. 
  • Når massen er kogt færdig tager du den er varmen med det samme. Hæld den over i en anden skål (evt. i en røremaskine, fordi du skal piske ret længe)
  • Tilsæt mere lakridspulver og flagesalt – smag til. Pisk karamellen i ca. 10-15 minutter mere i en røremaskine. Hvis du ikke har det, så kan du også bruge en håndmixer
  • Smag til igen
  • Beklæd hurtigt et fad med bagepapir og hæld karamellen ud i. Den skal være ca. 1-1.5 cm høj – Du skal arbejde lidt hurtigt her, da det er noget klistret stads og det begynder at sætte sig
  • Når du har glattet massen ud, tilsætter du lidt lakridsflager og saltflager – det giver virkelig en lækker smag
  • Lad den stå på køl i nogle timer, gerne til dagen efter. Du kan selv se når massen er størknet. Skær den ud i tern og opbevar i poser eller glas

Rigtig god fornøjelse! 🙂

Og forresten.. Mangler du inspiration til en sund livsstil med nemme opskrifter ? så læs lidt om mit opskriftshæfte her!

 

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Syltede svampe