Copenhagen Cooking Festival d. 18 - 27 august

Ølkage

IMG_0219

Ølkage er virkelig en gammel favorit, og jeg havde helt glemt hvor godt den smagte. En af mine gode veninder, som også er min underbo, lavede den forleden dag – og så var jeg nød til at forsøge igen selv. Ølkage var noget vi altid fik, dengang vi gik i SFO, så den bringer helt klart også nogle minder frem.

Opskriften er virkelig nem, og jeg ville sige at der er 10 gode stykker i kagen. Det er ikke så tit jeg bager kager, men når jeg gør, så er det ikke altid jeg gider tænke over næringsindholdet. Jeg ved godt at der er masser af sukker i denne kage, men det er jeg fuldstændig ligeglad med. Der skal være plads til det hele i min livsstil, og det synes jeg egentlig er den sundeste indstilling af have.

Du skal bruge en rugbrødsform til denne kage.

Opskrift

  • 500 g brun farin
  • 500 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. kanel
  • 1 tsk. nelikker
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • En flaske hvidtøl (3.3 dl)
  • Smør (til ovenpå kagen)

Fremgangsmåde

  • Tænd din ovn på 180 grader, varmeluft
  • Bland alle ingredienserne sammen – undtagen smørret
  • Hæld din masse i en rugbrødsform, dækket med bagepapir
  • Dæk din kage med sølvpapir og stil den midt i ovnen, når ovnen er varm
  • Den skal have 45 med sølvpapir og 45 uden. Så bliver den helt lækker sprød i skorpen
  • Server afkølet og med smør på – det gør virkelig underværker!

God fornøjelse, og fortæl endelig hvad du synes om kagen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Copenhagen Cooking Festival d. 18 - 27 august