Pesto med peberfrugt

Omelet med svampe og grønt

IMG_5703

Den anden dag fik jeg den lækreste omelet til aftensmad, og den skal helt sikkert deles her på siden!
Jeg har lige været i Grækenland på ferie og skulle lige tilbage mentalt derefter også – det er åbenbart utrolig hårdt at være på ferie!

Men, denne opskrift er super nem og er til en person. Det tager heller ikke særlig lang tid at lave denne sunde ret og så smager den lækkert!

I opskriften er det ikke alle ingredienser jeg skriver mængde til, da jeg mener det er en smagssag, hvor meget man vil have i af de forskellige ting.

Opskrift

Æggemasse

  • 2 æg
  • 1 håndfuld skyllet frisk spinat
  • Lidt feta/hytteost
  • 1 tsk pesto (kan undlades)
  • Skvat mælk
  • Salt & peber

Fyld 

  • Champignon
  • Tomater
  • Rødløg
  • 1/2 fed hvidløg
  • Evt. feta

Fremgangsmåde

  • Start med at hakke din spinat fint og bland den med resten af din æggemasse – pisk det hele sammen
  • Snit tomat, rødløg og champignon
  • Varm to pander op med lidt olie/smør (jeg brugte smør til fyldet)
  • Når de er varme smider du æggemassen på den ene og fyldet på den anden. Så kan du røre lidt i fyldet, mens du holder øje med dine æg
  • Jeg plejer at røre lidt rundt inden æggene sætter sig helt fast. Derefter skruer jeg lidt ned og så passer de egentlig sig selv
  • Når det hele er færdigt, er det bare om at smide omeletten på en tallerken og tilsæt dit fyld. Jeg smed desuden lidt ekstra frisk spinat og lidt ekstra feta på min omelet, inden jeg kom fyldet på. Virkelig lækkert!

IMG_5705

Velbekommen! 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pesto med peberfrugt