Hvorfor kan du bedre lide mig, når jeg er tyk?

Hvorfor kan du bedre lide mig, når jeg er tyk?

539a5f9b8036b3f54a991aaf70ccc43b

Jeg blogger altid om mad, men ikke så meget om hvem jeg er som person, så det her indlæg bliver nok mit mest ærlige og siger også lidt om hvad det er for en person der sidder bag skærmen. Tanken har egentlig strejfet mig mange gange, især med dette indlæg, men det blev aldrig til noget. Derfor bliver indlægget noget mere personligt og det er nok også derfor jeg ikke har lavet det før nu. Derudover skal indlægget ikke forstås som om at jeg forsvarer mig selv, selvom det kan lyde sådan, men det er egentlig bare en undren til, hvor meget andres meninger kan fylde og en frustration over at andre skal blande sig i ens eget liv.

Det er efterhånden 1.5-2 år siden jeg havde mit vægttab på 17 kg, men jeg bruger stadig meget af min tid og kræfter i et fitnesscenter og tænker stadig over hvad jeg spiser. For har man én gang været overvægtig, så er der ikke så langt tilbage igen. Efter min mening er jeg ikke fanatisk, men jeg vælger min tid og min mad med omhu. Med dette mener jeg, at jeg ikke altid gider i byen hver weekend eller 2 gange på en uge. Jeg gider ikke spise en pizza bare fordi de andre gør det. Jeg gider ikke at springe min træning over, bare fordi andre mener jeg træner for meget – helt ærligt, det er max 5 gange om ugen jeg træner og det er måske meget, men jeg elsker at komme i træningscentret og nogle dage yder jeg væsentligt mere end andre dag. Jeg gør som jeg gør, fordi jeg elsker det og fordi jeg heldigvis bestemmer over mig selv. Og hvis jeg trænede mindre ville andre nok mene, at det heller ikke var godt nok.

Hvorfor skal jeg spise mad som gør, at jeg får det skidt bare fordi andre synes andet er underligt? Jeg er en foodie, jeg elsker mad, særligt når den er tilberedt godt. Og mellem os? Så spiser jeg altså også burger, fritter, sovs ? Jeg elsker sovs ? Så jeg er altså virkelig ikke ramt af ikke at måtte spise noget der ikke er sundt. Jeg vil bare gerne ?økonomisere? min mad ordentligt, så når jeg vælger at spise det mere usunde og det mere fedende, er det når JEG har lyst til det og ikke fordi jeg skal glæde andre. Men så når jeg vælger de mere usunde ting på menuen så får jeg kommentarer som; Jeg troede ikke du spiste usundt mere? Jeg troede du var på kur? Hov hov, lad os lige slå en ting fast – Jeg har aldrig i mit liv været på kur. Og hvad hvis jeg var? Hvorfor er det der kommer sådan nogle grimme kommentarer – er det fordi nogle ikke kan lide forandringer, eller fordi de bedre kunne lide den tykke Camille, der var frisk på alt?

Hvorfor skal jeg drikke mig stangstiv hver weekend bare fordi andre synes jeg er kedelig hvis jeg ikke vil med i byen? Tro mig, jeg har haft mine ture i byen hvor den ikke har fået for lidt. Byture, som gjorde min mor bekymret fordi det bare blev for meget. Nu er jeg så blevet lidt ældre og dermed også klogere og for at have et godt liv, så arbejder jeg 6 dage om ugen. Og gider ikke bruge den sidste ugedag, hvor jeg har fri, på at ligge med hovedet i tønden hele dagen. Jeg vil gerne have noget ud af mine weekender og jeg har ikke et behov, som før, for at drikke hver weekend. “Hvad laver du så???” Spurgt med undrende blikke. Heldigvis er der mange andre ting at tage sig til i weekenderne og jeg tager da stadig ud og svinger træbenet, men bare ikke så ofte som før og jeg elsker at gå i byen, men jeg elsker også at hygge mig på andre måder.

blog indlægHov, er det vin?? JA!

Jeg har veninder/venner som kommenterer på mine valg og livstil, og ikke altid positivt. Misforstå mig ikke, de fleste jeg kender støtter mig, mine idéer, min blog og det hele der følger med, men det er jo oftest at de dårlige kommentarer, vægter mere end de gode. Desværre ? Og det er i hvert fald noget jeg vil arbejde med, for dårlige kommentarer skal ikke være en del af min måde at tænke på, hverken nu eller i fremtiden. Konstruktiv kritik kan jeg altid bruge, men har ikke brug for dårlige kommentarer. Det skaber ikke noget godt for hverken mig, eller den der kommer med kommentaren ? Så hellere ingen kommentarer overhoved.
Det er mit liv, mine valg, min krop og ved godt at jeg sætter netop mit liv, mine valg og min krop til offentlig skue, nu hvor jeg har valgt at have en blog ? Men hvorfor nogen føler at de skal komme med dårlige kommentarer med hensyn til mine valg, det forstår jeg simpelthen ikke.
Jeg blander mig aldrig i andres valg, for jeg kender jo ikke hele deres historie. Jeg lytter gerne og hjælper gerne, dem der ønsker hjælp ? Men jeg nedgør ingen. Så hvorfor skal andre blande sig i mine valg?

Jeg har efterhånden været single i et stykke tid, hvilket snart er lidt øv. Savner at have en og dele en aften i sofaen med – Især når man ikke er så vild i byen mere. Jeg har spurgt nogle af ?drengene? ud ift. “problemet”.
“Du har ikke en kæreste fordi du altid træner”.  Siden hvornår har det, at holde sig sund og aktiv været et problem for at møde en sød fyr? Måske var de ikke de rette at spørge, eller er det faktisk et alarmsignal for nogle fyre, at man “træner for meget”? Jeg laver altså andet end, at svinge jern i fitteren. Sikke noget fis. Og ved du hvad, hvis nogle synes det er et minus, at man træner og går op i sig selv, så er det da bare videre og smide dem af i farten. Punktum.

blog

Hvad gør alle de her grimme udtalelser så ved mig?
Sidste år startede jeg min blog op og fik mange blandede kommentarer, både negativt og positivt. Nogle gange tvivlede jeg faktisk på mig selv og ordene “Hvem tror du, at du er – hvorfor tror du, det bliver en succes”, ramte mig mere end jeg havde lyst til, de skulle. Men heldigvis troede jeg nok på mig selv og mine evner, at jeg smed det ud at hovedet igen – Men det tog tid, og jeg gik stille med dørene. Hvor ville det være rart, hvis man ikke tog folks meninger til sig, men det gør man altså  – Dog har jeg efterhånden lært at sortere i folks meninger.

I efteråret begyndte jeg at træne en del mere styrketræning. Førhen trænede jeg altid  alene – Det virkede for mig. Kommentarerne voksede i mit hoved, så det påvirkede mig både fysisk og psykisk. Jeg kæmpede en kamp i fitness, spiste sundt, men jeg rykkede mig ikke en meter. Jeg stod stille, fordi jeg simpelthen var så ramt af, at personer der stod mig så nær, kunne være så grimme i munden. Min krop var stresset og det påvirkede altså min proces.
Efter et stykke tid med hovedet nedad besluttede jeg mig for, at lave et opslag på Instagram, hvor jeg søgte en træningspartner, og jeg skrev også til nogle piger derinde. I dag træner jeg med en masse fantastiske kvindfolk og jeg rykker mig hele tiden. Utroligt hvad ord kan gøre ved en ikke sandt?

Vores samfund består er en masse individualister, og vi vil helst klare os selv. Derudover mener mange, at de ikke behøver/er ligeglade med andres mening. Det er menneskeligt at lade sig påvirke, og det påvirker allermest, når det er mennesker, vi holder af og elsker. Det er ikke altid lige nemt at gå rundt med sit store skjold.

Inden jeg sendte dette indlæg ud talte jeg med nogle veninder om det og vi begyndte at tale om, at det er et problem de også har/har haft. Nogle af pigerne har været tynde andre overvægtige – så næsten ligemeget hvordan vi ser ud, er der nogle der har ondt i røven over det, eller også er vi forkerte. Enten træner vi for meget, for lidt eller også har nogle en mening om, hvordan vi skal spise.
Se dét synes jeg er helt forskruet.

blog indlæg 2

Så hvis nogle bedre kunne lide mig, da jeg var tyk, så er det bare synd – Det kommer nemlig aldrig til at ske igen.

 

Camillemaja

   

Skriv en kommentar

  • Sikke et relevant og tankevækkende indlæg Camille. Det er flot du deler ud af dig selv på den måde, jeg tror at mange kan genkende dine tanker og følelser. Og hvor er det fedt du står ved dig selv og det hvad der gør dig glad!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camillemaja

      Tak fordi du læste det søde Anna 🙂
      Og jeg vil fortsætte med det der gør mig glad!

      Kram til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amilia

    Fedt at du kan sætte ord på det så mange af os oplever dagligt (både fra familie, venner og kolleger). Desværre er min oplevelse at det er andre fitness folk der er bedst til at omfavne ens nye liv med sund mad og træning, hvor det jo burde være netop familie, venner og kolleger der var først til at komme med skulderklap. Forsat god kamp med det nye liv 😉 håber du holder ved for det er bare sådan en livs opfrisker at kunne fylde sin dag med det man elsker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camillemaja

      Tak Amilia! 🙂
      Er så enig med dig!
      Jeg vil bestemt være målrettet i resten af livet 😉

      God aften til dig!
      Kh Camille Maja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig et personligt og flot indlæg. Jeg er virkelig imponeret over, at du tør komme ud med det hele, men noglegange er det virkelig bare det, der skal til. Jeg kan mærke, at jeg er ligesom dig, og også selv har lyst til at lette mit hjerte og få sagt en masse ting. Men når man gang på gang bliver dunket oven i hovedet, fordi man bare er en evig taber, så er det lettere sagt end gjort. Hatten af for at du deler det her – det burde flere gøre, for jeg tror desværre, der er alt for mange, der sidder med samme opfattelse. Jeg har tit tænkt over, hvad folk får ud af at kommentere negativt på andre mennesker. Får de det virkelig så meget bedre med sig selv, hvis de ‘ødelægger’ andre? I så fald, så er det dem, der trænger til hjælp… Rigtig god weekend, Camille. Din blog vil jeg helt klart lige holde lidt mere øje med. 🙂

    http://cillesunivers.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camillemaja

      Mange tak for de søde ord Cecilie! Det tog også sin tid, og det er et emne jeg har tænkt på i flere måneder faktisk. Men har først kunne få det bed på skrift nu!
      Tror også mange sidder med samme mening som os, helt bestemt! Det er en skam. Kunne folk ikke bare blande sig udenom?
      Ha’ en god aften!

      Kh Camille Maja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt i indlæg og dejlig blog ! Der findes (desværre) en jantelov for det hele tror jeg ! Jeg har skrevet et indlæg som minder lidt om dine tanker med hensyn til mødre der vil have sixpack. Jeg har selv mærket hvor meget folk kommenterer på når man bliver tynd men har aldrig mærket folk kommentere på hvis keg havde taget 5 kilo på. Om det er jalousi’en der snakker eller hvad. Det ved jeg ikke. Men det er lidt som om at det kun er “ondt” at nævne hvis folk bliver tykkere. Men jeg sys sku det gør ligeså ondt når folk nærmest grinende siger “er du på kur eller hvad” ! Så jeg kender det og vil egentlig bare sige jeg er helt enig med dig i at man skal leve lige præcis som man selv vil. Det er ens eget valg og ikke andres. Man må bare lære at sortere i kommentarerne tror jeg. God dag til dig og fortsæt din gode blog !!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camillemaja

      Tak fordi du læste det og tak for de fine ord!
      Tror det bestemt også er jalousi der melder sin ankomst nogle gange.! Desværre.
      Det er jo ligemeget hvad man gør så ser nogle forkert på en. Men man må prøve at smide andres meninger væk og blive ved med at gå efter ens mål! 🙂
      Tusind tak
      Kh Camille Maja

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor kan du bedre lide mig, når jeg er tyk?